Om mig
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, og flere års erfaring som terapeut, hvor jeg har arbejdet med unge og voksne. HER kan du læse mere om hvilke udfordringer jeg har beskæftiget mig med i terapi.
For mig hænger det faglige og det personlige uløseligt sammen. Oplevelsen af tryghed og nærvær er essentielt for min egen trivsel og udvikling, derfor er det også enormt vigtigt for mig, at du oplever det samme når du arbejder med mig. Jeg møder dig med en oprigtig nysgerrighed på, hvem du er – for det er sådan, jeg går til både livet og mit arbejde.
For at kunne hjælpe dig bedst muligt, vægter jeg min egen faglige fordybelse højt. Det er en helt naturlig del af min hverdag at modtage supervision af dygtige, autoriserede psykologer og løbende efteruddanne mig.
Til daglig er jeg en del af det skønne klinikfællesskab i Psykologhuset Nørre Allé, lige midt i Aarhus. Når jeg har fri, cykler jeg hjem til Frederiksbjerg, hvor jeg bor med min mand og vores søn. Her nyder jeg at bruge tid i køkkenet og i skoven.